Hvis du vil tage din Ooni Karu 16 til næste niveau, anbefaler vi, du udskifter den medfølgende cordierit sten med en ægte italiensk biscotto.
Biscotto sten er et håndlavet produkt, fremstillet af en unik lerblanding og vulkansk aske. Stenene laves efter ældgamle metoder, og anvendes i pizzaovne over hele verden.
Med en biscotto, der har en bedre og mere jævn fordeling af varmen, vil du kunne udligne forskellene mellem overvarme og undervarme i pizzaovnen, og det vil således blive nemmere at give din pizza den helt perfekte afbagning.
En biscotto er et håndlavet produkt, og den vil derfor altid have mindre huller og ujævnheder i overfladen, men det betyder intet for stenens unikke bageevne. For at give dig den bedst mulige bageflade, vendes biscotto stenen med den glatte side opad, når du lægger stenen i ovnen.
Vi anbefaler, du læser vores guide til klargøring og vedligeholdelse af din biscotto, inden du tager den nye sten i brug i din Ooni Karu 16 første gang.
Garanti:
Grundet stenens skrøbelighed ydes der desværre ingen garanti på stenen. Dette er standard praksis i branchen, da stenen er et 100% naturprodukt.
Skulle du modtage en sten, der er knækket/revnet, bedes du kontakte os inden for 48 timer efter modtagelsen, så vi kan finde en løsning.
Vi kan desværre ikke tilbyde udskiftning af sten med kosmetiske skader. Da stenene er håndlavede, lufttørrede og derefter ovntørrede, kan der forekomme små skår, ujævnheder, revner samt kanter med mindre afskalning. Disse naturlige variationer påvirker ikke stenens funktion og betragtes derfor ikke som fejl.