Generelle oplysninger
Pizzafredag.dk ejes og drives af
Pizzafredag ApS (herefter Pizzafredag)
CVR: DK-42604267
Petersmindevej 17C
8800 Viborg
Danmark
Telefonnummer: (+45) 60 98 10 10
E-mailadresse: [email protected]
Disse salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse på køb af varer på pizzafredag.dk til levering i Danmark, dog ikke Grønland og Færøerne, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt.
1. Bestilling og betaling
Pizzafredag.dk holder åbent 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen. Der kan dog være enkelte tilfælde, hvor webstedet er lukket grundet vedligeholdelse. Det vil udelukkende være muligt at foretage køb, når webstedet er tilgængeligt.
For at handle på pizzafredag.dk skal du være fyldt 18 år og i besiddelse af en gyldig betalingsmetode, som vi accepterer. Hvis du endnu ikke er fyldt 18 år, kan du dog alligevel købe varer, hvis du har indhentet din værges accept eller i øvrigt har juridisk ret til at indgå købet.
Beløbet for varerne trækkes først på din konto, når varerne afsendes. I forbindelse med dellevering trækkes kun det beløb, svarende til den faktiske levering.
Vi tager forbehold for pris- og trykfejl på hjemmesiden og forbeholder os retten til at annullere ordren, hvis der er tale om en væsentlig og/eller tydelig fejl.
Vi bestræber os på at levere din ordre hurtigst muligt. Den angivne leveringstid er vejledende, og Pizzafredag kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle forsinkelser. Er varen ikke leveret indenfor 14 dage efter udløbet af den seneste angivne leveringstid, kan købet hæves.
1.1 Betalingsmetoder
Mulige betalingsmetoder på Pizzafredag:
Kort
Vi understøtter Visa, Mastercard, Visa/Dankort, Visa Electron og Maestro. Ved betaling med debetkort, vil betalingen blive reserveret på din konto i overensstemmelse med vilkårene for dit kort, indtil vi trækker eller afviser betalingen.
Reservation af beløb: Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme. Pengene er reserveret på dit kort eller konto indtil:
- Vi hæver beløbet, når varen sendes fra vores lager, eller
- Indtil pengene bliver frigivet ifølge aftale med din kortudsteder
Du kan læse mere om reglerne for dit specifikke kort hos din kortudsteder.
Hvis der er blevet bestilt flere varer i din ordre, og én eller flere af varerne ikke kan leveres med det samme, trækker vi først betalingen for den eller disse varer, når varerne afsendes.
MobilePay
Betalt nemt, trygt og sikkert med MobilePay. Når du benytter MobilePay, vil pengene blive trukket fra det kort, der er koblet op på din MobilePay-konto.
ViaBill
Ved køb med ViaBill vil du først modtage dine varer, og herefter falder den rente- og gebyrfrie månedsydelse samme dag hver måned fra betaling af den første indbetaling, som forfalder på tidspunktet for afsendelse af varen. Første rate betales, når varen afsendes, og resten senere. Aftalen om betaling hos Viabill bortfalder, når et køb fortrydes, jf. forbrugeraftalelovens §26. ViaBill finansierer køb op til 2000 kr. Beløb over 2000 kr finansieres i samarbejde med en af ViaBills samarbejdspartnere.
Anyday
Anyday er en delbetalingsløsning, hvor du har mulighed for at betale for dine produkter i 4 rater, som automatisk vil blive trukket på dit kort, efter du har tilmeldt dig Anyday. Første rate vil blive opkrævet direkte ved købet. Såfremt alle raterne betales til tiden, vil der ikke blive pålagt flere renter eller gebyrer end produktets værdi. Læs mere om vilkår og betingelser for brug af Anyday som betalingsmetode lige her.
Bankoverførsel
For at betale med bankoverførsel, skal du blot vælge dette ved kassen, hvorefter du vil modtage en e-mail fra os, med alle detaljerne for bankoverførslen. Når vi har modtaget betalingen fra dig, afsender vi din ordre. Produktet/produkterne i din bestilling bliver ikke reserveret, før vi har modtaget betalingen fra dig. Ved denne betaling er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen.
Ved betaling med bankoverførsel kan behandlingen af din betaling tage op til 2-3 hverdage og dermed medføre en forsendelsestid på 2-3 dage udover det angivne.
Gavekort
Gavekort fra Pizzafredag udstedes elektronisk og skal indløses på vores hjemmeside. Indløsningen foregår under bestillingsprocessen.
Gavekortet kan udstedes efter et valgfrit beløb. Benyttes gavekortet til køb af varer til en værdi, der er mindre end indestående beløb vil den resterende værdi forblive på kortet.
Gavekort fra Pizzafredag er gyldige i 730 dage (2 år) fra udstedelsesdatoen og kan ikke genopfyldes. Ødelagte, stjålne og bortkomne gavekort erstattes ikke.
Gavekort udstedes i overensstemmelse med reglerne i lov om betaling.
1.2 Bindende ordre
Du vil automatisk modtage en kvittering for vores modtagelsen af din bestilling, når du har gennemført din bestilling. Kvitteringen for modtagelsen af din bestilling er ikke en accept af bestillingen fra Pizzafredag. Først når Pizzafredag afsender varen anses din bestilling for accepteret og dermed bindende for Pizzafredag.
Vi oplever nogle gange, at enkelte særligt populære produkter sælges i så stort et antal på kort tid, at vores lagersystem ikke kan opdatere webshoppen hurtigt nok, eller at der af andre årsager er fejl i antal enheder, der oplyses på hjemmesiden. Det kan betyde, at der ikke kan leveres det antal varer, som der samlet er lagt ordrer på. Pizzafredag kan i sådanne tilfælde kræve handlen annulleret, selvom varen er afsendt/modtaget, og betalingen er trukket. Kunden vil i så fald få betalingen retur, og Pizzafredag dækker fragten for varens returnering.
1.3 Produktanmeldelser samt Service reviews
Når du har foretaget en bestilling, modtager du en e-mail vedrørende service reviews, dvs. muligheden for at anmelde os på Trustpilot. Når du har modtaget den første e-mail, kan du her frabede dig at modtage øvrige e-mails af denne slags ved at trykke på afmeldelseslinket i bunden af e-mailen.
2. Levering
Pizzafredag anvender fragtfirmaerne GLS og Danske Fragtmænd til levering i Danmark. Levering til Grønland og Færøerne forgår med søtransport.
Fragtmetode og estimeret leveringstid fremgår ved bestilling af det enkelte produkt. Udvalget af fragtmetoder og dermed fragtpriser kan derfor variere, da forskellige årsager såsom vægt og varens dimensioner afgør fragtmulighederne.
Hvis du har valgt levering til en pakkeshop/pakkeboks, hvor der ikke er plads, vil din leverance blive omdirigeret til en nærliggende pakkeshop/pakkeboks.
2.1 Levering – Temperaturfølsomme produkter
Pizzafredag tilbyder levering af temperaturfølsomme produkter i hele landet foruden ikke brofaste øer. Levering sker tirsdag til fredag. Lørdagslevering er gældende for visse fragtmetoder.
Alle temperaturfølsomme produkter er pakket med køleelementer og leveres i en termoboks, som sikrer, at dine produkter altid er kolde og friske ved levering. Der vil blive tillagt kr. 29,- i emballageomkostninger (Håndtering af kølevarer) på alle ordrer, der inkluderer temperaturfølsomme produkter.
Temperaturfølsomme produkter bestilt på hverdage inden kl. 13.00 leveres i 99,9% af alle tilfælde hos dig dagen efter.
BEMÆRK:
Har du valgt levering til pakkeshop/pakkeboks, bedes du afhente bestillingen hurtigst muligt.
Har du valgt privat- eller erhvervslevering, er det et krav, at du er hjemme på leveringsdagen, eller at du har en fuldmagt på adressen. Er du ikke hjemme, eller har du ikke en fuldmagt, kan du nemt udstede en engangsfuldmagt til GLS. Du kan gøre det på to måder:
- På et stykke papir, som du hænger tilgængeligt for chaufføren. Dit navn og underskrift samt dato og pakkenummer skal fremgå af fuldmagten.
- Klik på knappen “bestil engangsfuldmagt” og udfyld oplysningerne her.
Vi garanterer at temperaturen holdes frem til kl. 18.00 på leveringsdagen.
2.2 Specielt for erhvervskunder
Der er en formodning for, at en ordre er B2B, og derfor ikke betragtes som forbrugerkøb, hvis der står et firmanavn i faktureringsadressen.
I tilfælde af synlige fragtskader skal der reklameres samme dag, som varen modtages. For skjulte skader, skal der reklameres indenfor 5 arbejdsdage efter, at varen er modtaget. Reklameres der ikke indenfor ovenstående tidsfrister, kan reklamationen afvises. Reklamationer om fragtskader kan også afvises hvis varens emballage, og/eller forsendelsens indpakning, er bortskaffet inden Pizzafredag kontaktes.
Ovenstående skal forstås i overensstemmelse med køberes undersøgelsespligt efter købelovens §51 og er for erhvervsdrivende gældende ved både civil- og handelskøb.
2.3 Anvendelse af tredjeparts transportør
I tilfælde af, du som kunde, vælger levering til anden transportør, med hensigt for at videresende leverancen, bortfalder Pizzafredags forpligtelser for varens stand, så snart anden transportør modtager og afsender leverancen videre.
2.4 Afhentning
I Viborg er det muligt at afhente din bestilling. Læs mere om adresser og åbningstider nederst på pizzafredag.dk.
En bestilling til afhentning slettes, såfremt den ikke er afhentet senest fire hverdage efter bestillingen er godkendt til afhentning, og kunden har modtaget en mail og/eller sms herom.
2.5 Hjemmelevering
Ved levering med vores transportører skal der være en person over 18 år på adressen ved levering. Ved levering skal der kvitteres for modtagelse af produkt uden skade.
Hvis du har accepteret, at varen bliver stillet udenfor ved din ejendom, anses varen for leveret, og du bærer risikoen i forhold til eventuelt tyveri, skade eller lignende.
3. Fortrydelsesret
Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos Pizzafredag. Dette følger af forbrugeraftaleloven.
Fortrydelsesretten løber fra den dag, du har modtaget varen. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i samme bestilling, men de leveres enkeltvis, løber fristen fra den dag, du modtager den sidste vare. Udløber fristen på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den følgende hverdag.
For at gøre fortrydelsesretten gældende, skal du tydeligt give os meddelelse herom senest 14 dage efter modtagelsen af varen. Du gør dette ved at kontakte os på [email protected]
Du kan ikke fortryde dit køb ved at nægte at modtage varen, uden samtidig at give os tydelig besked.
Der er et krav om tilbagelevering i original- og uåbnet emballage.
3.1 Fortrydelse af en del af købet
Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én bestilling. Dette gælder dog ikke for pakkeløsninger bestående af flere varer og/eller gavekort.
Pakkeløsninger anses som én samlet vare. Hvis du ønsker at fortryde købet af et produkt i en pakkeløsning, må du således fortryde købet af hele pakkeløsningen, og sende alle varerne retur.
Når du foretager bestilling af en pakkeløsning, vil det fremgå af indkøbskurven og din faktura.
Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder dele af dit køb.
3.2 Ingen fortrydelsesret
Disse aftaler kan ikke fortrydes:
- Levering af varer, som er fremstillet efter dine specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg
- Levering af varer, som må antages at blive forringet eller forældet hurtigt
- Levering af forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen
- Køb foretaget som erhvervsdrivende
- Levering af varer, som på grund af deres natur bliver blandet sammen med andre varer ved leveringen, og ikke kan skilles ad igen
- Levering af fødevarer
- Levering af plomberede varer, hvor plomberingen er brudt.
- Gavekort udstedt i forbindelse med pakkeløsninger, konkurrencer og salgsfremstød, kan ikke indløses til kontanter.
4. Returnering
Hvis du fortryder dit køb, skal varerne tilbageleveres til:
Pizzafredag ApS
Petersmindevej 17C
8800 Viborg
Danmark
Ved tilbagelevering bør du sørge for, at varerne er forsvarligt indpakket. Du har nemlig selv ansvaret for pakken/varerne, indtil vi modtager den. Gem derfor postkvittering samt evt. sporingsnummer.
Du skal selv betale udgifterne ved tilbagelevering af varen, når du fortryder.
BEMÆRK:
Vi forventer, at du afsender varerne hurtigst muligt efter, du har givet besked om fortrydelse, og du skal sende dem retur senest 14 dage efter, du har fortrudt.
Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen. Vi modtager ikke pakker, som er afsendt pr. efterkrav eller pakker uden omdeling
4.1 Dokumentation for dit køb samt returformular
Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen eller anden dokumentation for dit køb. Derudover vil det lette ekspeditionen, såfremt du vedlægger den returformular, som du får ved at trykke her.
4.2 Tilbagebetaling
Når vi modtager varen, tjekker vi den, og du får tilbagebetalt det beløb, du har indbetalt til os ved købet.
Hvor det er muligt, gennemføres alle tilbagebetalinger via den betalingsmetode, som midlerne oprindeligt blev indbetalt fra. Har du f.eks. betalt med kort, tilbageføres købsbeløbet til det betalingskort, du brugte ved købet.
BEMÆRK:
Du kan miste dit købsbeløb, helt eller delvist. Det sker, hvis varens værdi er forringet, fordi:
- Du reelt har taget varen i brug,
- Den er blevet beskadiget, mens du havde ansvaret for den,
- Du har håndteret varen på anden måde, end det var nødvendigt, for at du kunne fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som den fungerer på,
- Du har ikke fulgt de begrænsninger i fortrydelsesretten, der følger af plombering, varetype mm.
5. Erhvervskøb
Hvis der på din ordre er oplyst et CVR-nummer, eller der fremgår en virksomheds navn af faktureringsadressen, anses du for at være en erhvervskunde.
For erhvervskunder gælder følgende særlige betingelser:
- Ingen fortrydelsesret
- 12 måneders reklamationsret
- Fragt i forbindelse med reklamationssager sker på egen regning
6. Reklamation – Hvis der er noget galt med varen
Dit køb er omfattet af købeloven, herunder mangelreglerne. Det betyder, at du har 2 års reklamationsret, hvis varen har en mangel. En mangel er f.eks. en fabrikations- eller materialefejl, eller en forkert oplysning om varen. Derimod er almindelig slitage, eller skader forårsaget af betjenings- eller håndteringsfejl, modifikationer, installation af tredjepartssoftware eller groft misbrug, ikke en mangel.
Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
For de produkter der er påført et serienummer, er det en betingelse for din reklamationsret at produktet kan identificeres. Hvis serienummeret ikke længere er til steder på produktet, og du ikke kan oplyse dette, kan Pizzafredag ikke behandle din reklamation.
6.1 Du skal kontakte os indenfor ”rimelig tid”
Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
Du kan reklamere ved at kontakte os via mail til [email protected] eller telefonisk på (+45) 60 98 10 10
Afhængig af den konkrete situation vil du modtage de videre instrukser.
Ved reklamation skal varen sendes til:
Pizzafredag ApS
Petersmindevej 17C
8800 Viborg
Danmark
Når du returnerer varen, bedes du samtidig så detaljeret som muligt oplyse, hvad problemet er.
6.2 Ved berettiget reklamation refunderer vi rimelige fragtomkostninger
Er reklamationen berettiget, refunderer vi naturligvis dine rimelige fragtomkostninger til at sende varen retur til os. I modsat fald skal du selv afholde alle udgifter til transport, herunder vores fragtomkostninger til returnering af varen efter undersøgelse, ligesom vi kan opkræve dig et gebyr, som beregnes pr. halve påbegyndte arbejdstime med en takst på kr. 250,- + moms.
Du bedes tage en kopi/backup af samtlige data. Pizzafredag kan ikke gøres ansvarlig for tabt data og andre indirekte følgeskader, som varer solgt af Pizzafredag måtte have skabt, med mindre det følger direkte af dansk lovgivning.
Husk at varen samt alt tilbehør tilknyttet produktet altid skal sendes i forsvarlig emballage og at få en kvittering for afsendelse. Du har nemlig selv ansvaret for pakken/varerne indtil vores modtagelse. Gem derfor postkvittering inkl. oplysning om fragtomkostninger samt evt. sporingsnummer.
BEMÆRK:
Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.
Der ydes 12 måneders reklamationsret til erhvervskunder.
Præmier i forbindelse med konkurrencer kan IKKE ombyttes til kontanter eller andre varer fra pizzafredag.dk og er ikke omfattet af reklamationsretten eller garanti.
7. Oplysning om klagemuligheder
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte [email protected]. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan en klage over en vare eller tjenesteydelse indgives til:
Center for Klageløsning
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
– via Klageportalen for Nævnenes Hus https://kpo.naevneneshus.dk.
EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land end Danmark hvor Pizzafredag har hovedkontor. Klager indgives her http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mailadresse: [email protected]
8. Persondatapolitik
Vil du læse vores persondatapolitik, kan du gøre det her.