Et perfekt alternativ til den klassiske hævekasse
Et af de første redskaber vi anbefaler enhver pizzabager at anskaffe sig, er naturligvis en hævekasse. Hævekasserne er geniale til opbevaring af dejboller, som skal hæve – men det kræver lidt teknik at få dejbollerne op ad kassen, og så er det jo heller ikke altid, man har brug for at lave så mange dejboller, som der er plads til i en traditionel hævekasse.
Hvis du har begrænset plads i køleskabet, hvis du ikke vil slås med at få dejbollerne op af en hævekasse eller hvis du blot skal hæve et begrænset antal dejboller, så vil vi anbefale at bruge Softbokse i stedet for de traditionelle hævekasser.
En Softboks™ er en lufttæt beholder fremstillet af fødevaregodkendt silikone. Softboks™ One rummer op til 700 ml, og har en diameter på 14,5 cm og med en højde på 7 cm, er der rigelig plads til, din dej kan hæve som den skal. Når dejen skal ud af Softboksen, vender du blot beholderen på hovedet, og så vil dejen nemt slippe de glatte silikoneflader og droppe ud på dit bord, hvor du kan arbejde videre med den. Slipper dejen ikke af sig selv efter nogle sekunder, kan du forsigtigt hjælpe den lidt på vej med fingrene.
Høj kvalitet og mange anvendelsesmuligheder
Har du lavet flere dejboller, end du skulle bruge, er Softboks™ One din redning. Du har helt sikkert gjort dig umage for at lave en ekstra god pizzadej, så bare gem de overskydende dejboller i hver deres Softboks™, og stil dem i køleskabet – så har du også pizzadej dagen efter. Softboksen sørger i øvrigt for, at dine dejboller altid forbliver runde og ikke flyder ud.
Softboks™ One er genial til pizzadej, men de lækre, stabelbare, beholdere i det stilrene design kan bruges til meget mere end dej. Da Softboks™ One er lufttæt, er det oplagt også at bruge den til toppings eller andre ingredienser du vil opbevare sikkert, uanset om det er på køkkenbordet, i køleskabet eller i din fryser.