Infrarøde termometre er populære, og det er ikke uden grund. Nørderi og præcision er to af de vigtigste elementer for de fleste entusiastiske pizzabagere, og det er her, det praktiske termometer kommer ind i billedet.
Med det infrarøde termometer kan du sikre dig, at dine pizzaer bages ved samme temperaturforhold hver gang, og er du i nørde-mode, kan du eksperimentere med at teste forskelle i resultaterne ved forskellige temperaturer.
Det infrarøde termometer fra KT-Thermo er et praktisk og lynhurtigt infrarødt termometer med digitalt baggrundsbelyst farvedisplay til præcis aflæsning af temperaturmålinger.
Det effektive termometer er udført i kraftigt ABS-plast, og giver dig muligheden for kontaktløs måling af temperaturerne forskellige steder i din pizzaovn.