INDKØBSKURV

Indkøbskurv

Loading...
/
/
Caseificio di Cavola 993 Parmigiano Reggiano di Montagna – 24 Måneder

Caseificio di Cavola 993 Parmigiano Reggiano di Montagna – 24 Måneder

Fra 99,00 kr.

Produktbeskrivelse

Mange af produkterne på pizzafredag.dk kommer fra absolut øverste hylde, og denne parmesanost, fra et af de smukkest beliggende italienske mejerier, Caseificio di Cavola, er ingen undtagelse.

Mejeriet ligger i den lille norditalienske by, Cavola, i Emilia-Romagna regionen, hvor bygningerne er omgivet af bjerge og bakker på alle sider – og det er her, i de skønneste omgivelser, Caseificio di Cavola 993-ostene produceres og langtidslagres.

De dedikerede ostemagere fremstiller 993-ostene med stor respekt for både håndværket, råvarerne og de stolte lokale traditioner, og det kan virkelig smages i de færdige oste. Med 993 parmesanost får du smag for alle pengene.

Parmesanostene kendes på deres faste konsistens, den lysegule farve og den helt unikke, let saltede, umamismag, som gør de originale parmesanoste så populære til blandt andet pizza. Men den gode smag kommer langt fra af sig selv, og kan ikke frembringes hvor som helst i verden.

For at være en ægte parmesanost (Parmigiano Reggiano), skal osten produceres i det nordlige Italien, og kun med mælk fra Emilia-Romagna regionen. Her produceres parmesanost stadig efter ældgamle traditioner, hvor langtidslagring udvikler ostenes helt særlige konsistens og smag.

Jo længere ostene lagres, jo mere intens bliver smagen, og af samme årsag lagres de certificerede Parmigiano Reggiano-oste fra Caseificio di Cavola da også i mindst 12 måneder. Denne parmesanost er lagret i 24 måneder, og har derfor haft god tid til at udvikle sin helt særlige smag, og den rigtige faste, men let smuldrende og krystalliserede konsistens.

Uanset om du laver spaghetti bolognese, pasta eller pizza, anbefaler vi, du river et tyndt lag parmesan ud over din ret – og så er vi ellers sikre på, at så snart du tager den første bid, vil du give os ret i, at 993 parmesanosten kommer direkte fra Italiens allerøverste hylde.

Specifikationer

Ingredienser

MÆLK, salt, osteløbe

Energi (pr. 100 g)

1.671 kJ / 402 kcal

Fedt (pr. 100 g)

30 g

- heraf mættede fedtsyrer

20 g

Kulhydrat (pr. 100 g)

0 g

- heraf sukkerarter

0 g

Protein (pr. 100 g)

32 g

Salt (pr. 100 g)

1,6 g

Få besked når produktet er på lager
Indkøbskurv
Din kurv er tomFortsæt med at handle

Stil et spørgsmål