Chicago-style / Deep dish

En af de mere kontroversielle pizza-styles er Chicago-style, der i sit udtryk kan minde om en tærte. En rigtig chicago-style pizza laves i en rund metalform (en “deep dish”), hvori dejen fordeles ud i et jævnt lag hen over bunden og op ad siderne. Herefter fyldes først et lag af ost (gerne i skiver) og derefter et lag med øvrige toppings ned i formen, inden man til sidst lukker af med et lag tomatsauce der toppes let med parmesan.

Modsat en traditionel pizza, hvor tomatsaucen er det første lag, der fordeles ud på bunden, er tomatsaucen altså det sidste lag, som fordeles ud på en chicago-style pizza. Den omvendte rækkefølge skyldes, at en chicago-style pizza både har en tykkere bund og mere fyld, end en traditionel pizza, og derfor skal have længere tid i ovnen. Faktisk skal en chicago-style have ca. 30 minutter i oven, og hvis laget med ost, på traditionel vis var øverst, ville osten, efter kort tid i ovnen, brænde på.

De første chicago-style pizzaer så dagens lys i 1943, da de to entreprenører, Ike Sewell og Ric Riccardo, besluttede sig for at skabe noget nyt – en amerikansk udgave af den klassiske italienske pizza. De åbnede sammen Pizzaria Uno, hvor man blandt andet kunne bestille pizza lavet i runde metalforme og toppet i omvendt rækkefølge – Chicago-style.