Gocce di Puglia er en multicultivar ekstra jomfru olivenolie skabt til dem, der værdsætter autentisk smag, kompromisløs kvalitet og det bedste fra Syditalien. Den eksklusive ekstra jomfruolivenolie er produceret hos De Carlo i Apulien, som i generationer har forfinet kunsten at producere olivenolie med autenticitet og håndværk i højsædet.
Olien er presset af nøje udvalgte olivensorter (Coratina og Ogliarola Barese) og kendetegnes ved sin intense, frugtige profil med noter af grøn frugt, mandel og et strejf af bitterhed – en karakter skabt af det naturligt høje indhold af polyfenoler. Det gør ikke blot olien smagfuld, men også naturligt rig på antioxidanter, der bidrager til en sund og balanceret kost.
Gocce di Puglia er ideel til dig, der værdsætter god mad, hvor olien kan bruges som finish eller smagsforstærker. Den leveres i en eksklusiv keramisk flaske, der ikke blot er smuk, men også beskytter olien mod lys og varme og dermed bevarer dens kvalitet længere. Flasken er et dekorativt element i ethvert køkken og egner sig perfekt som gave.
De Carlo er en særdeles respekteret italiensk producent med dybe rødder i Apuliens frugtbare jord, hvor de har høstet oliven siden 1598. Med den største respekt for de gode råvarer, og i mere end fire århundreder har de forfinet kunsten at producere ekstra jomfruolivenolie i verdensklasse, og i dag er deres olie anerkendt af både Slow Food® og internationale smagseksperter.
Hos De Carlo høstes oliven typisk tidligt, inden fuld modning, og forarbejdes få timer senere i virksomhedens egen oliemølle, hvilket bevarer friskheden og de komplekse smagsnoter – resultatet er olier af absolut fineste kvalitet. De Carlo har med deres kompromisløse tilgang til kvalitet, bæredygtighed og håndværk skabt en lang rækker olier, der ikke blot løfter dine retter, men fortæller en historie om godt håndværk, passion og viden, der er overleveret gennem generationer.
Serveringsforslag
Gocce di Puglia egner sig særligt godt til et bredt udvalg af retter og tilfører dybde og karakter til både hverdagsmad og gastronomiske anretninger.
Den passer perfekt til kogt eller ovnstegt fisk, stegte kødretter, pastaretter, bælgfrugter og friske salater, hvor dens smagsprofil får lov at træde tydeligt frem. Olien er desuden ideel som finish på pizza, hvor den med sin frugtige intensitet og fine bitterhed løfter smagen og fremhæver råvarernes karakter – både på klassiske pizzaer og mere enkle varianter som eksempelvis en pizza bianca.
Opbevaring
For at bevare oliens smag, aroma og næringsstoffer bør den opbevares køligt, tørt og mørkt – gerne ved en stabil temperatur mellem 14-18°C. Undgå at placere flasken i nærheden af varmekilder eller i direkte sollys, da både varme og lys nedbryder oliens kvalitet over tid. Sørg desuden for, at flasken altid er tæt lukket for at beskytte mod iltning.