Hvis du er klar til at tage din Cozze 17 til et nyt niveau, vil vi anbefale dig at udskifte den medfølgende sten med en rigtig biscotto.
En biscotto er en håndlavet sten, fremstillet af ler og vulkansk aske efter ældgamle metoder. Vores sten er af bedste kvalitet, og bruges derfor også i professionelle pizzaovne i hele verden.
Med en biscotto får du en helt jævn fordeling af varmen, og det bliver nemmere at give din pizza den perfekt afbagning, da balancen mellem overvarme og undervarme er optimal. Stenen er udviklet til at holde på varmen, og det temperaturfald der altid vil være, når du tager en pizza ud af ovnen, er derfor minimalt.
Som med de fleste andre håndlavede produkter, er en biscotto heller ikke perfekt. Stenens overflade vil altid have mindre huller og ujævnheder i overfladen, men ikke noget, som nedsætter stenens unikke egenskaber. Biscotto stenen har to store overflader – en glat og en ru. Når du lægger stenen i ovnen, skal du sikre dig, at den glatte flader vender opad, så du får en helt jævn bageflade at arbejde på.
Vi anbefaler, du læser vores guide til klargøring og vedligeholdelse af din biscotto, inden du tager den nye sten i brug i din Cozze 17 første gang.
Garanti:
Grundet stenens skrøbelighed ydes der desværre ingen garanti på stenen. Dette er standard praksis i branchen, da stenen er et 100% naturprodukt.
Skulle du modtage en sten, der er knækket/revnet, bedes du kontakte os inden for 48 timer efter modtagelsen, så vi kan finde en løsning.
Vi kan desværre ikke tilbyde udskiftning af sten med kosmetiske skader. Da stenene er håndlavede, lufttørrede og derefter ovntørrede, kan der forekomme små skår, ujævnheder, revner samt kanter med mindre afskalning. Disse naturlige variationer påvirker ikke stenens funktion og betragtes derfor ikke som fejl.